Image00012
Image00017
Image00003 (1)
Image00006
Image00005
Image00013
Image00011

Juniortur med overnatning i det fri


Turledere Thomas og Jonas beretter:

Vi ankom lørdag eftermiddag til Højrupgård Put and Take, klar til en weekend fyldt med fiskeri og hygge. Efter at have fået styr på fiskegrejet, gik vi straks i gang ved søen.

Solen skinnede, humøret var højt, og vi var heldige at få flere flotte regnbueørreder på land.

Da fiskeriet sluttede, var det tid til at få bålet tændt, og der blev lavet lækker bålmad.

Vi spiste og hyggede ved bålet. Og snart var det tid til at gå til køjs. Vi skulle overnatte i tre shelters, som ligger ved siden af søen.

Vi havde håbet på, at vi skulle overnatte i shelter under den klare stjernehimmel. Men sådan blev det ikke, da vejrguderne ville noget andet. Med lynglimt og buller i det fjerne kom regnen. Vi gik til køjs i regnvejr, og vi stod op til regnvejr.

Søndag morgen startede med morgenmad og sammenpakning af lejren, og vi var klar til at fiske kl. 7.30. 

Fiskeriet startede i regnvejr, men blev gradvist bedre og bedre, og vi sluttede dagens fiskeri i fuld sol. Og igen kom der nogle flotte regnbueørreder på land.  

Kl. 11.00 sluttede vores fiskeri, og vi fik pakket grejet sammen og kunne vende snuden mod Svendborg igen.

Tak til alle for en super fed weekend. Det var dejligt at se juniorerne så engagerede og begejstrede for fiskeriet. Vi ser allerede frem til næste tur.

Mvh. Thomas & Jonas