Onsdag den 1. oktober 2025 - Jakob Humaidan
Turleder Bent Rosenholm beretter:
Klubturen sidste weekend i september gik til Odense å.
Lars, Martin og jeg mødtes kl. 08:30 ved ”Det varme vand” og fiskede det yderste stykke af åen og den gamle kanal. Der blev set fisk, men der blev ikke fanget nogen. Efter et par timers fiskeri kørte vi videre til Åsum-stykket og fiskede et stykke nedstrøms af åen. Ved middagstid kørte Lars hjem, mens Martin og jeg kørte til Åhytten og spiste madpakken, hvorefter vi fiskede en lille times tid. Afslutningsvis kørte vi til Holmehave, hvor Martin valgte at fiske lidt mere, mens jeg kørte hjem.
En dejlig efterårsdag ved åen, hvor vi fik set et par forskellige pladser, uden dog at fange nogen fisk.
Fiskehilsner, Bent