Jeg havde i sidste weekend besøg af tre gode fiskevenner fra Jylland og Sjælland, og vi fluefiskede på Tåsinge hele lørdag og det meste af søndag. Det blev til besøg på mange spændende pladser i det smukke efterårsvejr - bl.a. Vornæs, Vemmenæs/Stenodde, Valdemars Slot og Bissebjerg. I alt gav weekenden os 7 havørreder over mål og ca. 10 under. Vi var derfor meget glade og tilfredse - samt trætte - da vi tog afsked søndag sidst på eftermiddagen.
Farvet han på 51 cm fanget om morgenen, genudsat efter foto
Fisk på 45 cm, som røg med hjem til aftensmaden lørdag. Finneskader skyldes krabber ved opbevaring i vand.
Eftermiddagssol ved Stenodde
Aftenfisk på 47 cm fra Valdemars Slot kompletterede aftensmaden lørdag
Fisk på knap 50 cm, genudsat efter foto