Søndag d. 14. januar tog foreningsmedlemmer Bent Rosenholm og Preben Damm til den sydfynske østkyst i det kolde vejr.
Bent Rosenholm beretter:
I januar er det koldt, og på denne tid af året bliver det kun til små, korte ture. I dag gik turen til Østkysten og den åbne kyst.
På vej ned til pladsen mødte vi to fiskere, der var på vej hjem, og som berettede, at de havde fisket i 3 timer uden et nap.
Da vi kom til vandet, fordelte vi os for at få dækket så meget vand som muligt. Vi fiskede mod hinanden, og kort før vi mødtes fik jeg et godt hug ca. 15 meter ude.
Jeg kunne mærke, at der var god tyngde på fisken og fik
hurtigt spolet løslinen op på hjulet. Fisken fightede godt, og første gang jeg troede den skulle landes, stak den til søs igen. I andet forsøg lykkedes det dog, og jeg kunne kane en flot blankfisk på land. -60 cm sølv med løse skæl

Den så lidt underlig ud, da den havde et åbent hul under munden men var ellers i fin kondition. En knude på brystfinnen indikerede, at det sandsynligvis er en udsat fisk. -En flot januarfisk!