Søndag den 4. marts 2018 - Af: Bent Rosenholm og Lars Ellermann
Årets første kysttur var planlagt til Tåsinge, men Kong vinter har gjort vandet tykt og nogle steder helt stift. Så turen blev flyttet til Bøjden.
4 mand var mødt op og skønt det var hundekoldt, at få samlet grejet, hjalp det da solen kom op og vi fik læ af klinterne.
Isen har dannet smukke skulpturer på stenene og gjort dem forræderiske glatte. Jeg måtte selv inkassere en tur i jorden, da begge benene gled væk under mig. Vandtemperaturen blev målt til 0 grader, alligevel lykkedes det at fange en enkelt havørred på halv-meteren, den var stadig slank og fik friheden tilbage.
Lars varmede asparges suppe som smagte helt fantastisk på en kold dag.
Husk der er ikke længe til at Varde kommer på besøg og vi skal kæmpe om Pokalen.
Tight Line Bent
