Det er indtil videre gået rigtig godt med den nyligt genåbnede Vrangbæk på Sydøstfyn, som er det hidtil største vandplejeprojekt, som Svendborg Sportsfiskerforening har været en del af.
Kort tid efter projektet var færdigetableret i sommeren 2025 kom der store nedbørshændelser, som fyldte vandløbet op og fik det til at arbejde naturligt og dynamisk. På fotoet ses den ene lodsejer Ejgil i færd med at måle strømhastigheden med en gummiand.
Pga. ilddåben for det genetablerede vandløb forventer vi at kunne udlægge gydegrus og skjulesten tidligere end først planlagt - sandsynligvis allerede i efteråret 2025. Der skal også udplantes vandplanter og træer, så hold øje med Svendborg Sportsfiskerforenings Facebook-side - vi får brug for frivilliges hjælp!
Følg også gerne Vrangbækgaard på Facebook, som jævnligt lægger nye videoer op af det genetablerede vandløb: https://www.facebook.com/search/top?q=vrangb%C3%A6kgaard
Endelig har Havørred Fyn, i samarbejde med de øvrige aktører, lavet en fin informationsvideo om den foreløbige del af projektet, som kan ses her: https://fb.watch/BqMagYvX2M/