Torsdag den 16. april 2020
Tanker fra en Smoltvagt:
Start april blev der sat ca 20.000 Smolt ud ved udmundingen af Syltemade Å. Igen i år var der blevet organiseret et vagtværn til at passe på de små, indtil de var trukket ud i havet. Søndag morgen/formiddag var det min tur, i selskab med en termokande med varm kaffe. Der var ganske roligt ikke meget fugle aktivitet, det er tydeligt at "dragen" virker, et par Skarver fiskede langt ude og det skal de have lov til. Smolten i år opførte sig lidt anderledes end de sidste par år, de må være blevet opdraget godt af fiskemesteren, de holdt sig helt nede ved bunden. I første omgang troede jeg at de alle var trukket ud, men når jeg holdt godt øje med et lyst område på bunden, kunne jeg se temmelig mange smolt som svømmede stille frem og tilbage.
På det tidspunkt jeg havde vagt, steg vandet temmelig kraftig og jeg kunne se på noget af det skidt som var i åudløbet at strømmen næsten løb ind i åen, måske fordi det er et ret stille åløb. Men jeg tror samtidig det betyder at smolten kun trækker ud når vandet falder, idet strømmen så løber den riggetig vej i forhold til deres instinkt om at svømme med strømmen. Jeg ved at vinduet for hvornår smolt klan udsættes er ret lille men hvis vi samtidig kan ramme tidspunkt hvor tidevandet falder. Kunne det så ikke tænkes at smolten hurtigre trækker ud.
De smolt, som var tæt på udmundingen, virkede tøvende, da tidevandet steg og pressede vand ind i åen.
Bare en tanke!
Havørreden på billedet blev fanget om eftermiddagen ikke så langt fra Syltemade å og kunne sagtens være en fisk fra udsætningen i 2018.
Tight Line Bent