_DSC9076.JPG

Tak til den afgående formand

Kære formand Preben Sørensen.

Der skal lyde en stor tak for dit formandsarbejde her i klubben.

Du var den der stillede op for at bistå foreningen med noget IT og hjemmesiden  -  havde du forstillet dig.

Men men ! da vi midt i konstitueringen ikke kunne få tilsagn fra nogen om at bestride formandsposten, ja så var det dig der smøgede ærmerne en ekstra gang op. Det var rigtig godt gået.

Tiden efter har så vist at du sagtens kunne klare begge jobs – så vi i dag står med en super hjemmeside – er på Facebook og samtidig repræsenterer klubben i forbundet og Odense Å sammenslutning. Der bliver også lige klemt en Lystfiskeriets Dag ind i programmet. 

Du er ganske enkelt super skarp til planlægning af generalforsamlingen og ikke mindst formandens beretning. En detaljeringsgrad i særklasse

Det kan ikke siges tydeligt nok: Du er manden som går all ind, med det du påtager dig.

Heldigvis har du valgt at tilbyde klubben din ekspertise fremover.

Vi har lært meget af dig og fik ikke lært dig alle vore dyder ud i ”Single Malt” verdenen. Håber du vil kunne nyde denne portvin, når du fordyber dig ud i lystfiskeriet.

Lars Ellermann