Danske Bank

Svendborg Sportsfiskerforening modtager flot donation fra Danske Bank


Ved siden af det daglige arbejde i Svendborg Sportsfiskerforening arbejder bestyrelsen løbende for at rejse de økonomiske midler, som er nødvendige for at holde vores forening levende og attraktiv for både eksisterende og nye medlemmer. -Midler, som bl.a. skal finansiere arrangementer, nyt udstyr osv.

I den anledning glæder det os meget at kunne meddele, at Danske Bank Fyns Fond har valgt at tilgodese foreningen med en donation på 10.000 kr. Filialdirektør Anders Kremmer Johansen mødte op ved foreningens sommerafslutning sidst i juni til en hyggelig snak om foreningen og for at overrække donationen. Et stort tak skal lyde herfor. Ansøger Thorstein Larsen og formand Jakob Humaidan tog imod donationen på vegne af bestyrelsen.

Pengene skal bruges til et nyt og større facadeskilt, som skal øge foreningens synlighed, samt en gasgrill, som skal understøtte foreningens sociale arrangementer. Dertil fluebindingsudstyr, som også er omdrejningspunkt for meget foreningsliv i den mørke halvdel af året.

Alle ønskes fortsat god sommer - mvh. Jakob Humaidan, Formand