Torsdag den 11. november 2021
Klubtur til Helnæs Bugten.
Fantastisk flot efterårsvejr til årets sidste Klubtur og et flot fremmøde, 9 sportsfiskere var mødt op, det var nu sidste chance for at blive årets klubmester.
Vi fordelte os ved fiskevandet og startede fiskeriet. Og fiskene var der, der blev fanget en del fisk, desværre ingen som kunne holde målet.
Kl 11:00 kørte vi videre til en ny plads, inden vi genoptog fiskeriet var det tid til middagsmad som bestod af Skipperlabskovs.
Vi var så heldige at nogle unge fyre fra Århus netop var blevet færdig med deres madlavning og vi overtog deres bålplads. Mens maden varmede serverede Jens en kop varm Lumumba med flødeskum.
Mætte og veltilpasse genoptog vi fiskeriet, også på denne plads var der fisk, men de havde samme størrelse som den tidligere plads.
En dejlig fiskedag.
Tak til alle som deltog Bent