Søndag den 10. november 2024 - Jakob Humaidan
Juniorleder Thomas Larsen beretter:
Juniorafdelingen fra Svendborg Sportsfiskerforening havde lørdag d. 9. november en fantastisk tur til Nyborg, hvor vi besøgte Nyborg Sportsfiskerforenings fiskevand i den smukke voldgrav.
Tak til Nyborg Sportsfiskerforening for den varme velkomst og for invitationen til denne skønne dag. Vi hyggede os rigtig meget og nød muligheden for at fiske sammen med deres juniorer. Det blev til mange flotte gedder på land, en masse grin og fiskesnak.
Fra Svendborg var vi 14 juniorer og 4 seniorer, der sammen nød en dag fyldt med fiskeri, hygge og godt selskab.
Vi ser frem til flere fælles ture.