Årets næstsidste kysttur gik til østkysten. 7 mand var tilmeldt og vi besluttede at starte ud ved Tårup strand. Vel ankommet blev grejet gjort klar og vi fordelte os over fiskevandet. der var en svag vestenvind og havet lå næsten blankt, svære odds for havørredfiskeri men en utrolig flot årstid hvor træer og buske indtager en fantastisk farvepalette.
Efter 1 ½ time samledes vi igen til rundstykker kaffe og en lille "skarp". Status blev gjort op og der var kun blevet fanget småfisk, vi besluttede derfor at skifte plads til Bøsøre.
Torben som havde et par andre pligter fra morgenstunden blev orienteret om vores pladsskifte og ville støde til os ved Bøsøre. Der var fisk ved Bøsøre men de var svære, vi så en del fisk og havde forsigtige nap samt følgere, det lykkedes at fange et par enkelte undermålere. Nu var det ved at være tid til at indtage madpakken og samtidig ankom Torben, vi snakkede lidt om hvor vi havde haft kontakt til fisk og gik derefter op for at spise mens
Torben startede med at fiske. Fiskeri er en uforudsigelig sport, det gælder virkelig om at være på det rette sted på rette tidspunkt. Det vidste Torben! Så da vi vendte tilbage til fiskevandet kom han vadende ind med en flot hanfisk på 52 cm som han havde overlistet med fluen.. Vi fortsatte fiskeriet indtil kl 17.30 og der var jævnligt kontakt til fisk men der blev kun landet en enkelt mere omkring målet.
En helt igennem skøn efterårstur, tak til Kim.
Tight Line, Bent Rosenholm
HUSK! Årets sidste klubtur 4. November.