Torsdag den 14. november 2019
Den ny-konstituerede bestyrelse, er klar til at trække i arbejdstøjet, efter generalforsamlingen i går.
Som ny formand, er det Jan Rødland, der skal stå i spidsen for Svendborg Sportsfiskerforening, for det kommende år.
Som formand gennem de sidste 8 år, har jeg valgt at lade stafetten gå videre til Jan Rødland. De sidste par år har det ligget i kortene, at der på et tidspunkt skulle ny kræfter til, inden der går for meget rutine i arbejdet, og mens det stadig er sjovt og ikke en sur pligt.
Jan ønskes tillykke med valget og god arbejdslyst og jeg har givet tilsagn om at støtte op om formandskabet med den assistance der måtte ønskes.
Samtidig vil jeg gerne udtrykke en tak til bestyrelsen og foreningens medlemmer for støtte og opbakning gennem mine 8 år som formand.
Generalforsamlingen forløb planmæssigt uden de store udfordringer og bestyrelsen er uændret ud over formandskiftet.
Der blev udpeget bestyrelses-repræsentanter til ledere af de stående udvalg. Det er stadig muligt at blive tilknyttet udvalgene, man skal blot henvende sig til bestyrelsens medlemmer.
Klubmester for 2019 blev Bent Rosenholm, der modtog en gave og får sit navn foreviget på tavlen.
Vinderbilledet i Fotokonkurrencen blev: "Modlys" billedet er taget af Preben Sørensen som modtog vingave og Carsten Pedersen vandt lodtrækningen bland afgivne stemmer.