Kysttur til Langeland (KM)
Søndag d. 23. februar 2025
Afgang fra klubhuset kl. 07.00
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 12. februar i klubhuset eller på tlf. 30 11 96 02
Turansvarlig: Nicolaj Bech Andersen
Turen går til Langeland. Har man ambitioner om at lande en storørred ved de danske kyster, så
er Langeland et seriøst godt bud på destinationen, der kan gøre dine drømme til virkelighed.
Pladsvalget fastsættes på dagen, når vejr- og vindforhold kendes.
Kysttur til Bornholm efter vinterørreder
Torsdag d. 6. marts - søndag d. 9. marts 2025
Tilmeldingsfrist: Mandag d. 20. januar på tlf. 26 35 70 86 eller e-mail thorsteinlarsen@hotmail.com.
Turansvarlig: Thorstein Larsen
Pris: 1.900 kr.
Bornholm byder på et fantastisk fiskeri efter havørred i vinterperioden. Der kan fiskes spin, flue samt bombarda fra land/mole eller vadefiskes langs kysterne. 100 kystpladser er klar til at blive udforsket. Der kan forekomme mindre rettelser i programmet - deltagere orienteres løbende.
Se flere praktiske informationer ved at klikke her.
Varde kommer på besøg (KM)
Fredag d. 21. – søndag d. 23. marts 2025
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 19. marts i klubhuset eller på tlf. 20 29 11 34
Turansvarlig: Preben Damm
Varde kommer på besøg, og der er lagt op til en hyggelig weekend med masser af fiskeri, kamp om Pokalen og ”håneret”. Denne weekend er det ikke bestemt, hvor fiskeriet skal foregå, så man kan frit vælge sit hotspot. Dette burde give gode muligheder i forhold til KM (Bent skal jo snart have lidt modstand). Der bliver hygge på Vindbyøre Lejrskole, hvor vores helt egen chefkok Jens (hvis vi kan overtale ham) disker med en lækker aftenmenu til 150 kr. Alene dét gør, at man bør deltage. Der er mulighed for at overnatte på Vindebyøre lejrskole sammen med Vardefolkene.
For klubmedlemmer, der ikke ønsker at deltage i Varde-weekenden, men kun i KM, er dette også muligt. Indvejning af fisk vil være lørdag fra kl. 18.00-19.00 og søndag kl. 13.00 på Vindebyøre Lejrskole.
Se flere praktiske informationer samt priser ved at klikke her.
Kysttur til Vestfyn (KM)
Lørdag d. 12. april. 2025
Afgang fra klubhuset kl. 07.00
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 9. april i klubhuset eller på tlf. 60 10 51 15
Turansvarlig: Bent Rosenholm
Kystfiskeri efter havørred på Vestfyn i foråret er en særdeles populær aktivitet blandt lystfiskere, og med god grund. Foråret bringer ikke kun fornyet energi til naturen, men også til fiskebestanden, hvilket gør det til en ideel tid at jage den eftertragtede havørred.
Foråret, især fra marts til maj, er kendt som en højsæson for havørredfiskeri på Vestfyn. Vandtemperaturen stiger gradvist, hvilket stimulerer havørredens aktivitet. Tidlige morgener og sene eftermiddage er ofte de mest produktive tidspunkter, men havørreden kan fanges hele dagen i denne periode.
En let til medium spindestang med en kastevægt på 10-30 gram er ideel til kystfiskeri efter havørred i foråret. Brug af mindre blink, gennemløbere og woblere, der imiterer småfisk og rejer, er meget effektive. Fluestangen er også et populært valg, især når der fiskes på lavt vand.
Det at kaste linen ud i det klare forårsvand ved Vestfyns kyst er en oplevelse fyldt med forventning og spænding. Naturen vågner til live med blomstrende træer og fuglesang, hvilket gør fisketuren til en ren fornøjelse for alle sanser. Den friske forårsluft og de naturskønne omgivelser bidrager til en mindeværdig fiskeoplevelse.
Så tag med ud og fisk!
Kysttur til Tåsinge/Langeland (KM - fisk evt. med i Langelandske Ørreddage)
Søndag d. 27. april 2025
Afgang fra klubhuset kl. 07.00
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 23. april i klubhuset eller på tlf. 26 35 70 86
Turansvarlig: Thorstein Larsen
Turen går til Tåsinge/Langeland. Pladsvalget tages på dagen, når vind- og vejrforhold kendes. Du har mulighed for at fiske med i konkurrencen Langelandske Ørreddage, som foregår samme weekend. Det er helt op til dig selv. Vi slutter klubturen i Rudkøbing kl. 14.00, hvor vi ser indvejningen og afslutningen på Langelandske Ørreddage. Der er altid mulighed for at købe pølser, øl og vand. Klubturen er gratis.
Turansvarlig Thorstein fisker selv med i Langelandske Ørreddage. Hvis man ønsker at deltage i Langelandske Ørreddage lørdag og søndag, koster det 100 kr. Den enkelte skal i så fald selv tilmelde sig Langelandske Ørreddage.
Kysttur til Hindsholm (KM)
Søndag d. 17. maj 2025
Afgang kl. 07.00 fra klubhuset
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 14. maj i klubhuset eller på tlf. 60 10 51 15
Turansvarlig: Bent Rosenholm
Maj måned på Hindsholm byder på enestående muligheder for kystfiskeri efter havørred. Denne naturskønne halvø, beliggende på Fyn, er et paradis for lystfiskere med sin varierede kystlinje, klare vand og rige fiskeområder.
Der er masser af hotspots på Hindsholm. Nedenfor listes 3 gode bud:
Fyns Hoved: En af de mest populære fiskepladser på Hindsholm, kendt for sine gode fangstmuligheder og smukke udsigter.
Bøgebjerg Strand: Et sted med både sand- og stenbund, der tiltrækker mange havørreder i maj måned.
Midskov: Denne kyststrækning byder på mange små bugter og vige, hvor havørreden gerne opholder sig.
-Og der er mange flere. Med ca. 30 km kystlinje er der plads til alle.
Maj måned er samtidig en af de bedste måneder for Hornfisk. Fiskepladserne er de samme som til havørred, så chancen for at fange et par af havets balletdansere er gode.
Fynsk forår når det er bedst!
Laksetur til vennerne i Varde
Fredag d. 20. – søndag d. 22. juni. 2025
Mødested: Vi kører fra klubhuset fredag kl.17.30
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 4. juni i klubhuset eller på tlf. 30 11 96 02
Turansvarlig: Nicolaj Bech Andersen
Varde Å kan byde på et spændende laksefiskeri, og 1. juni åbnes der for 2. kvote af laks. Der kæmpes om Å-pokalen. Der sker indlogering på Lykkebjerg B&B, hvor der er 10 pladser efter først-til-mølle-princippet (bindende tilmelding). Så reservér en plads allerede nu!
Se praktiske informationer og priser ved at klikke her.
Kysttur (aften, nat og morgen) til Thurø Rev (KM)
Fredag d. 8. august 2025
Mødested: Spejderhytten på Grastenvej 231A kl. 21.00
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 30. juli i klubhuset eller på tlf. 29 29 30 38
Turansvarlig: Lars Ellermann
Pris for grillmad og morgenmad: 80 kr.
Vi har base i Spejderhytten, hvor vi starter med kaffe og en snak om fiskemulighederne. Herefter står den på grill-mad. Vi skal fiske på Thurø Rev, som er en suveræn plads til natfiskeri om sommeren. Pladsen byder både på tangfyldte badekar og et stort muslingerev med fin strøm.
Der er mulighed for overnatning i hytten. Medbring egne drikkevarer, sovepose og underlag.
Laksetur til Mandalselven
Lørdag d. 23. - lørdag d. 30. august 2025 (Uge 35)
Prisen for turen ligger på ca. 4.500 kr. (Rejsen, hytter, fisketegn og kost)
Onsdag d. 12. februar kl. 19.00 vil der være infomøde om turen / tilmelding i klubhuset
Ved tilmelding betales 1.500 kr. i tilmeldingsgebyr
Turansvarlig: Nicolaj Bech Andersen tlf. 30 11 96 02
Vi bor på Usland ved Øyslebø ca. 300 meter fra elven. Vi fisker i sone 3, som er 13 km lang og byder på attraktivt fiskeri for både fluefiskere og spinnefiskere.
Fynske Ørreddage 2025 (Svendborg Sportsfiskerforenings kystkonkurrence)
Lørdag d. 20. - søndag d. 21. september 2025
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 19. september kl. 17.30
Ansvarlig: Nicolaj Bech Andersen tlf. 30 11 96 02
Pris: 150 kr.
Der er præmie til de 7 største fisk, og alle kan deltage i konkurrencen. Deltagerbevis kan købes hos Michaels Jagt & Fiskeri eller på www.michaelsjagt.dk og hos Go-Fishing eller på www.go-fishing.dk fra d. 25. august til d. 13. september.
Se praktiske informationer og konkurrenceregler ved at klikke her.
Tur til Odense Å
Lørdag d. 27. september 2025
Afgang kl. 08.00 fra Klubhuset
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 24. september i klubhuset eller på tlf. 20 32 84 33
Turansvarlig: Kim Mathiesen
Tur til foreningens fiskevand i Odense Å. På dagen vil vi få hjælp af nogle erfarne fiskere, som har fisket meget i åen.
Kysttur til Østfyn (KM)
Lørdag d. 26. oktober 2025
Afgang kl. 07.00 fra klubhuset
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 22. oktober i klubhuset eller på tlf. 20 29 11 34
Turansvarlig: Preben Damm
Den fynske østkyst bugner med spændende kystpladser, hvor der er noget for enhver
smag. Valget af fiskeplads sker ud fra vindforholdene på dagen.
Kysttur til Helnæsbugten - årets sidste klubtur (KM)
Lørdag d. 9. november 2025
Afgang kl. 08.00 fra klubhuset
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 5. november i klubhuset eller på tlf. 60 10 51 15
Turansvarlig: Bent Rosenholm
Pris: 25 kr.
Denne tur er en klassiker. Det er turen, hvor alt kan afgøres i forhold til Klubmesterskabet. En enkelt fisk i god størrelse kan vende op og ned på stillingen. Og der er store fisk i Helnæs Bugt. Den største havørred fanget af en lystfisker var på imponerende 12,4 kg. Den blev taget på et 16 grams kobberblink i slutningen af September 2015.
Der er mange gode fiskepladser i Helnæsbugten. -Både dybvandede og lavvandede. Langs nogle af pladserne står vandet konstant stille, mens andre er placeret hvor ebbe og flod virkelig sætter gang i strømmen. Helnæs Bugt er fuld af lækre fiskepladser med tang, små og store sten, stenrev, muslingebanker, revler og badekar (fordybninger i bunden tæt under land) m.m.
I nogle områder er bunden en anelse gold, men også der kan fiskene finde på at være.
Midt på dagen serveres et varmt måltid.
Så kom frisk og tag med på årets sidste KM-tur!